HVAD ER PORTVIN

Byen O’porto og især bydelen Vila Nova De Gaia er vigtige, for det er her, portvinshusene har deres lagerhaller (lodge), det er ved lov fastsat, at alt portvin skal lagres i Vila Nova de Gaia for at kunne opnå certifikat og officiel godkendelse som portvin. I dag kan man godt opbevare og lagre portvinen i Dourodalen, men ikke mange benytter denne mulighed.

Det er byen O’porto der har givet navn til portvinen. Men vinplanterne til portvinen gror ikke omkring O’porto og Vila Nova de Gaia som man skulle tro. Man skal ca. 85 km. ind i landet for at støde på det 120 km lange Dourodistrikt. De tusinde små terrasser gør det til et helt specielt sted. Man måtte spænge klippesiderne og indrette terrasser.

Dourodistriktet er opdelt i 3 regioner.

Baixo-Corgo(nedre-Corgo), Cima-Corgo(øvre-Corgo) og Douro Superior (øvre-Douro).

Hele området er på 250000 ha. Nedre-Corgo er på 45000ha og 13492 ha. er tilplantet.

Øvre-corgo er på 95000 ha. Og 17036 ha. er tilplantet. Øvre-Douro er på 110000 ha. og 8060 ha. er tilplantet. Høsten begynder i øvre-Douro og øvre-Corgo i de to sidste uger af September og omkring to uger senere i nedre-Corgo.